England
England er igen blevet et populært rejsemål og ikke uden grund. Kursen på pundet er i bund og efter lavprisselskabernes indtog, kan man for en billig penge, få nogle oplevelsesrige feriedage.
England er kendt for sine smukke byer og bølgende landskaber hvor gamle posthuse, landsbypubber og præstegårde pryder landskabet.
Mest kendt er dog de livlige byer som alle byder på et forrygende natteliv og attraktioner, samt fredfulde landsider med pitoriske landsbyer og traditionelle engelske markeder.
London er Englands hovedstad og stedet som man mindst en gang i livet må besøge. Ingen andre steder i verden kan måle sig med denne hektiske og livlige by. Her finder man Englands bedste natklubber, kulturelle begivenheder, museer, gallerier, pubber og restauranter.