Bad Gastein - for de aktive og legesyge!

Vinter på ski og snowboard.
Superfedt skiområde
Midt i Bad Gastein ligger den nye Stubnerkogel kabine, som bringer dig op i 2250 m højde med en formidabel udsigt og nogle forrygende pister, bl.a. den 11 km lange piste ned mod Angertal. Området strækker sig over 5 ski anlæg: Bad Gastein og Bad Hofgastein, som er forbundet med Garukogel, Dorftgastein/Grossarl samt Sportgastein, som er separate skiområder, men kan nås med skibusser og hvor liftkortet er adgangsbilletten. Bad Gastein er Europas 5. billigste skisportssted at købe liftkort.
Ægte Østrigsk stemning
Ved alle 5 ski anlæg findes hyggelige bjergrestauranter i ægte Østrigsk stil. Her findes også mulighed for at lave en kælketur for de unge, og en kanetur med heste. Bad Gastein er en tidligere kurby som har sin helt egen charme med stejle gader og i kuperet terræn. Vores hotel hedder Garni Post og er centralt beliggende ca. 10 min gang fra Stubnerkogel. Huset har plads til ca. 130 pers., og nyistandsættes i 2010 med bad og toilet på alle værelser (4, 6, 8 og 10 personers værelser). Der er et stort fælles morgenmadslokale og opholdsrum med plads til ca. 85 pers. ad gangen.