Kontakt os

Du kan bestille din rejse direkte via Internettet, eller pr. telefon

Telefon 7025 1025

Telefonerne er åbne mandag til fredag

10.00 - 16.00.
Lørdag, søndag og helligdage er lukket.

Flodkrydstogt Holland - Belgien

Afgang: 4. april 2009

 

Download som brochure

 

Dag 1: Danmark og Amsterdam
Med bus fra Danmark gennem Tyskland til Amsterdam. Undervejs gøres frokoststop i Nordtyskland. Først på aftenen ankomst til Amsterdam, hvor krydstogtskibet M/S Normandie ligger ved kaj. Indkvartering i de dejlige kahytter, og derefter serveres middag ombord.

Dag 2: Amsterdam og Dordrecht
Efter morgenmaden køres først en byrundtur i Amsterdam, og herefter med kanalbåd rundt på en sejltur i byens mange kanaler. Tilbage på skibet venter frokosten, og imens De nyder den, sejles der sydpå mod Dordrecht, hvortil De ankommer midt på aftenen, dvs. der er mulighed for at gå en aftentur i byen. Middag ombord.

Dag 3: Dordrecht – Antwerpen
Morgenmad ombord, hvorefter der er byrundtur i hyggelige Dordrecht. Byen er præcis, som De sikkert forestiller Dem Holland - med fine broer over de mange kanaler – og det hele er omgivet af blomster i alle farver. Der bliver tid på egen hånd hjemkomst til skibet, hvor frokosten står klar. Imens sejles videre sydpå gennem Zeeland provinsen. Inden ankomst om aftenen til Antwerpen nydes middagen ombord.
Skibet bliver liggende i Antwerpen i 2 nætter.
 
Dag 4: Antwerpen og Brugge
Dagen indledes med en spændende byrundtur i Antwerpen, inden bussen fortsætter til et af turens absolutte højdepunkter, nemlig den smukke by Brügge, som af mange betegnes som én af Belgiens største seværdigheder. De kommer helt ind i centrum, hvor vi til fods får et godt indtryk af byen og dens mange kanaler. Der bliver tid til en frokost på egen hånd og måske også tid til lidt indkøb.
Sidst på eftermiddagen returneres til Antwerpen og middagen ombord på skibet.

Dag 5: Bruxelles
Som en nyhed i 2009 er Bruxelles i år med på programmet. På turen dertil fortælles lidt om byens historie, og bussen kører bl.a. forbi EU-hovedkvarteret og Grand Place, hvor der bliver tid på egen hånd til at udforske byen og måske nyde en lækker frokost ledsaget af en god belgisk øl? Midt på eftermiddagen kører bussen tilbage til Antwerpen, hvorfra der sidst på eftermiddagen sejles nordpå igen. Middag ombord på skibet.
 
 
 
Dag 6: Utrecht – Blomsterparken Keukenhof
Hele formiddagen nydes sejladsen og de smukke landskaber. Efter frokost er der ankomst til Utrecht, som De ser fra bussen, imens den verdenskendte blomsterpark Keukenhof nærmer sig. Parken står på denne tid i flotteste flor. Her bruges nogle dejlige timer omgivet af titusindvis af smukke blomster, inden bussen kører mod Amsterdam igen, hvortil skibet i mellemtiden er ankommet.
Allerede samme aften under middagen sejler skibet fra Amsterdam og sætter kursen mod fiskerbyen Volendam.

Dag 7: Alkmaar
Turens udflugt går til den kendte markedsby i Alkmaar, som i 500 år har været centrum for ostehandel. Glæd Dem til at se ostebærerne i deres traditionelle hvide tøj og stråhat bære de store oste frem og tilbage til vejehuset. Herefter køres tilbage til Volendam og frokosten nydes ombord på skibet. Imens starter turens sidste sejlads – som går tilbage til Amsterdam. Her er ankomst sidst på eftermiddagen. Her kan De på egen hånd gå en tur i gaderne, inden der den sidste aften er gallamiddag ombord.

Dag 8: Hjemrejse
Efter tidlig morgenmad er det tid at tage afsked med skibet, besætning og rejsefæller inden bussen bringer Dem tilbage til Danmark.


Priser og afgange 2009
Pris per person for afgange i 2009:
I dobbeltkahyt på maindæk 7.995,- kr.
I dobbeltkahyt på panoramadæk 8.995,- kr.
Tillæg for enkeltkahyt 2.000,- kr.

Prisen inkluderer:
Transport til skibet med 4-stjernet bus eller tog*
Unikt cruise med det dejlige flodskib M/S Normandie
8 dage/7 nætters cruise
Helpension på skibet, ekskl. drikkevarer
Følgende udflugter i bus:
By og kanalrundfart i Amsterdam
Byrundtur i Dordrecht
Byrundtur i Antwerpen
Besøg i Brügge
Besøg i Bruxelles
Besøg i Keukenhof
Besøg i Alkmaar
Dansk guide på hele turen
Underholdning ombord
Alle kahytter er udvendige med vindue, bad/toilet, hårtørrer og aircondition.
Transport til skibet med 4-stjernet bus eller tog*
 

Prisen inkluderer ikke:
Drikkevarer
Drikkepenge ombord (ca. 30 euro per person)
Personlig rejseforsikring

Afgange i 2009:
04.04 - 11.04 2009

 

Værd at vide

Her kan du finde masser af nyttig information omkring rejsen og generelle rejsebestemmelser.

Bestil fly og billeje

© OPHAVSRET 2008 OSCAR HOLIDAYS · POPPELVEJ 20 · 2670 GREVE · TEL 70 25 10 25· MAIL@OSCARHOLIDAYS.DK · Webbureau: Pro2